Efter folkeskolen skal man videre ud på gymnasiet eller erhvervsskolen. Det er ikke kravet der er højt, men det er om man tænker, at man er god nok til at få høje nok karakter. Er det godt at få karakter? Nogle vil mene det er stressende, at man skal have over de snit bare for at kunne komme videre på gymnasiet eller erhvervsskolen, og efter en gymnasial uddannelse skal dem der går videre på universitet have et højere snit for at kunne komme ind på universitet. På grund af alle de karakter- og krav får hver fjerde dansker stress. Hvorfor alle de krav? Man presser eleverne til det yderste, men man ser ikke om, de har det godt. Man skal tænke om, det er overskueligt for eleverne, jeg mener ikke, at der slet ikke skal være krav. Der skal være nogle krav, men de skal ikke være for høje, men overskuelige for eleverne. For mange krav gør også at eleverne får stress, lavt selvværd og psykiske problemer. Der skal være retningslinjer eller så kan man bare flyve over en hel uddannelse uden at gøre noget.
»Samtidig er der kommet højere krav til, hvad det vil sige at være en succes. Det er ikke nok at klare at flytte hjemmefra, få et job og have gode venner – karakterræset i gymnasiet har flyttet fokus over på, at man skal være den bedste til alt, hvad man foretager sig,« og »Det kan nemlig være en markant stressfaktor at blive testet hele tiden, og det fjerner fokus fra ens læring og udvikling,« siger overlæge Nanna Eller, der forsker i stress ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Det viser, at karakter kan gøre noget godt og skidt. Det kan sætte konkurrence i uddannelserne, sådan at folk vil være de bedste og gøre at de har et mål, de vil opnå. Det gør også at de bliver presset til det yderste, for man vil være den bedste og klare sig godt. Det kan medvirke til stress og det gøre at eleverne mister fokus fra deres læring og udvikling. »Der skal gives flere karakter. Eleverne skal bedømmes i alle fag, og der skal bedømmes hårdere, for ellers går eleverne over, hvor hegnet er lavest,« mener Martin Justesen, formand for Folkeskoleelevernes Landsorganisation. Hvis man begynder at give flere karakter og begynde at blive bedømt hårdere, vil det gøre, at dem der ikke tager sig sammen, vil begynde at tage sig sammen for at kunne følge med resten af klassen. Det gør også at man ikke kan flyve let over tingene, man bliver nødt til at tage sig sammen. Men det ligger også op til, at det bliver stressende for eleverne at blive bedømt hele tiden og blive bedømt hårdere, det gør eleverne ulykkelige, de mister deres fokus og har ikke lyst til at lære og udvikle sig mere. Der blev fortaget en undersøgelse, hvor 8000, 8. klasses elever og 5000. 9. klasses elever blev spurgt om nogle spørgsmål, og det viste, at ud fra det kan man se, at 4% af 8. klasserne og 8% af 9. klasserne havde højstress. Politikerne blive irriteret, over at studerende ikke bliver hurtigere færdige sådan, de kan komme ud på arbejdsmarked, i stedet for at bruge så lang tid på uddannelserne. Unge bliver nød til at indse, at man ikke kan få både i pose og i sæk, siger Martin Justesen. En undersøgelse, som er lavet af Danmarks Statistik, viser, at i 2013 var der 46,2% mænd og 58,6% kvinder, der havde højstress. I 2017 var der 60,6% mænd og 81,9% kvinder, der havde højstress. Det er en markant stigning end i 2013, og det er på grund af, at eleverne og studerende bliver presset mere og mere, og kravene bliver højere og højere, og sværhedsgraden bliver sat op.
Marianne Borritz, der forsker i stress ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital siger, at 33% af piger og 11% drenge mellem 16-24-årige lider af karakter stress. Piger stresser mere over karakter end drenge for at ændre det, kunne man sænke kravene og se, hvorfor piger de overhovedet stresser så meget, i stedet for at sætte kravene højere og højere op uden at tænke på dem. Når jeg ser på det, tænker jeg bare, hvorfor man ikke bare kan sætte kravene ned og se, om man kan gøre noget, for at eleverne kan overskue det, i stedet for at sætte kravene op. Norske forsker havde gennemgået over 2000 internationale, videnskabelige artikler om årsagerne til stress i skolen, og 2 af de 6 mest udbredte årsager er karakter og forventningspres. Forventningspresset er ikke kun fra en selv det kan også være fra forældre, skole og lærer. Det kan være at alle forventer at man for høje karakter og man presser sig til det yderste for at kunne opnå det og det kan ende med at give en stress. Der er flere unge, der bliver ulykkelige på grund af alt det pres med, at man skal komme hurtigt igennem uddannelsen, man skal få gode karakter, og man skal ud på arbejdsmarked hurtigst muligt. Opsummerende kan man sige at der ikke skal gives så mange karakter og kravene skal sænkes for at man kan komme lykkeligt og overskueligt igennem sin uddannelse. Der skal være krav, men det skal kunne være nogen der er overskuelige. Det skal ikke være krav der gør at eleverne bliver nød til at stoppe med deres uddannelse eller bliver nød til at gå ud med stress. Jeg tænker også man ikke altid skal presse sig eller presses til det yderste, men man skal alligevel gøre sit bedste man kan uden at presse sig selv for meget.